dtHome = Kolonihaveforbundet
dtRootHome = Kolonihaveforbundet

dtRoot = Kolonihaveforbundet
Hvordan skal Kolonihaveforbundet se ud i fremtiden?

Vi søger medlemmer, der har lyst til at deltage i en snak (fokusgruppeinterview) om kolonihaver og om, hvad de synes, Kolonihaveforbundet skal fokusere på i fremtiden? 

Fokusgruppeinterviewet skal bruges som inspiration til en større spørgeskemaundersøgelse, der sendes ud til alle medlemmer, og hvor alle medlemmer får mulighed for at give sin holdning til kende.  

De personer der var tilmeldt fokusgruppeinterviewet i marts, er blevet kontaktet om tilmelding på ny. Vi har stadig ledige pladser i interviewene, og særligt mangler vi interviewpersoner fra haveforeninger i storområde 2 og storområde 4.

Fokusgruppeinterviewene afholdes på følgende tidspunkter og steder i landet:  

Storområde 1 (Hovedstaden)

Onsdag d. 10. juni kl. 16-19

HF Højvænge, Ågerupvej 100, 2750 Ballerup.

Storområde 2 (Nord-, Nordøst-, Midt, Vest-, Nordvest-, Østsjælland og Storstrøms)

Mandag d. 8. juni kl. 16-19

H/S Frederiksborg haveforening, Trollesminde Alle 22, 3400 Hillerød

Storområde 3 (Fyn)

Torsdag d. 11. juni kl. 16-19

Odense Havelodsselskab, Skovsbovænget 10, 5230 Odense

Storområde 4 (Jylland)

Tirsdag d. 9. juni kl. 16.30-19.30

Lynfabrikken, Vestergade 49, 8000 Århus C

 

Der vil blive serveret sandwich og drikkevarer til fokusgruppeinterviewet. 

 NB: Kolonihaveforbundet betaler transportudgifterne  

Vil du deltage? 

Hvis du er interesseret i at deltage, kan du melde dig via Iben Sandra Svensson fra Kolonihaveforbundet på iss@kolonihave.dk senest den 03. juni kl. 12.  
Mailen skal indeholde dit navn, mailadresse, hvilken haveforening du tilhører, alder og et par linjer om, hvorfor du ønsker at deltage.

Om grupperne

Vi afholder fokusgruppeinterviewene ud fra følgende retningslinjer:

  • Man må ikke møde op til fokusgruppeinterviewet, hvis man har symptomer på eller hvis man har været i nærheden af nogen, der er/måske er smittede med corona
  • Vi afholder fokusgruppeinterview i lokaler med min. 4 m2 til hver person, så vi kan holde tilstrækkelig med afstand til hinanden
  • Vi medbringer tilstrækkelig med håndsprit, så der hele tiden er nem adgang til håndhygiejne

Hvert fokusgruppeinterview vil bestå af 8-12 deltagere og vil blive sammensat, så det favner bredt i forhold til alder, geografi og erfaring. Da der er begrænset antal deltagere, betyder det desværre, at du ikke er sikret en plads, selvom du tilmelder dig. Alle, der har meldt sig som interesserede, vil dog få en tilbagemelding.  

Vi glæder os til at høre, hvad du har på hjerte. 

Tak for din hjælp :)